Klassiske ikoner

At skrive en ikon

Når man i dag maler/skriver ikoner efter den byzantinske tradition, følger man de gamle forskrifter så nøjagtigt som muligt. Alle ikoner er gentagelser af allerede lavede ikoner.

Der males således efter forlæg, billeder af gamle ikoner.

Træpladen, der males på, præpareres med harelim og pålægges lærred samt op til 12 lag kridt.

Der males med æggetempera: farvepigment oprørt i æggeblomme. Det er ikke usædvanligt, at der er 8-10 lag farve på et område.

Guld og farver lægges på efter specielle forskrifter.

Guldet, der symboliserer det guddommelige, uskabte lys, er 24 kt. bladguld og lægges på som det første.

Ved farvelægningen arbejdes der fra mørkt mod lyst.

Hele processen kan nemt tage op mod 50 timer.

En ikon er fyldt med symboler. Figurernes stilling og størrelse, hændernes stilling, farverne; alt betyder noget.

NyForside